Beliggenhed

En helt unik naturoplevelse

Oplev området ved Fur

Fur Bryghus og Restaurant Bryghuset har en helt unik beliggenhed på Fur, den smukke ø i Limfjorden. Sejlturen fra fastlandet tager kun tre minutter – så kan du gå i land i et autentisk øsamfund med 850 indbyggere, rigt på forskelligartede og særprægede landskabsformer.

Du finder os på øens nordvestlige spids, Knuden. Her er bryggeriet og restauranten indrettet i en smuk, rød træbygning fra 1926, som er nænsomt restaureret med pietetsfølelse for de gamle håndværkstraditioner.

Også vores omgivelser er helt enestående: 128 hektar uforstyrret natur med harer, råvildt og fasaner som de nærmeste naboer. Og den store knudeklint ligger ud til fjorden, som den helt ultimative oplevelse – og udsigtspunkt.

En helt unik historie

Se filmen om Fur

Se filmen og få en fornemmelse af det spektakuIære og storslåede område, som rummer millioner af års historie.

Besøg øen

Sådan kommer du til Fur

Fur ligger ca. 30 km nord stik for Skive – ad landevej 551.

Færgen til Fur afgår fra Branden Havn på Salling, og overfarten tager 3-4 minutter. De to færger ”Sleipner Fur” og Mjølner Fur”, har begge plads til 30 personbiler – og der sejles alle dage, året rundt.

Da færgerne sejler hele dagen med kort interval, skal der ikke bookes billet i forvejen. Billetterne købes ombord – og der tages både kontanter og betalingskort.

I bil er der cirka 10 minutters kørsel fra færgelejet på Fur til bryggeri og restaurant. Der er god skiltning.

Færgeafgange

Afgangstider fra Fur Havn:

05.00 – 19.00
Afgang hvert kvarter.

19.00 – 01.00
Afgang hver halve time. (Kun når der er passagerer.)

01.00 – 05.00
Afgang hver hele time. (Kun når der er passagerer.)

 

Fredag og lørdag sejles der hver halve time frem til kl. 03.00.
Afgangstider fra Branden Havn: 5 minutter senere.

Takster pr. 24.08.2016:
Voksne 20 kr.
Børn til og med 14 år Gratis.

    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
      Beregn forsendelse
      Anvend rabatkode